TOP

OGSÅ OVERSAT … 2016-2019

Så er vi næsten ved vejs ende: Vores 75-års kavalkade over VerdenOversat til dansk er slut. Godt 390 titler, 290 forfattere, omkring 320 oversættere og cirka 50 lande er det blevet til. Et udsnit af verdenslitteratur efter redaktionens partikulære og subjektive valg.

Vi kunne have slået ned på andre bøger, der blev oversat og udkom på dansk i disse 75 år. Vi kan ikke sige, at vores udvalg nødvendigvist er fuldstændig repræsentativt for den oversatte litteratur i Danmark, men måske vi ikke har ramt helt ved siden af. Verden er ikke ligeligt oversat, og vi ville gerne have præsenteret mere litteratur fra fjerne og fremmede egne – der er langt op til verdens knap 200 stater.

Næste uge afslutter vi med 2019 …

Fortsat god læsning!

 

2016:

Claudio MagrisIntet retsligt efterspil (Non luogo a procedere, 2015), udgivet på Rosinante, oversat fra italiensk af Hanne Jansen og Lorens Juul Madsen. En våbensamler og krigsekspert forsøger at etablere “Det totale Krigsmuseum for Fredens indtræffen og Historiens afmontering”, målet er at standse krigen som fænomen. Gennem en samling af våben og morderiske instrumenter fra hele verden op gennem historien kommer vi vidt omkring, men romanens fokus er på Triestes historie under og efter 2. Verdenskrig. Om glemsel og fortielse, om fascismen, om ofre og bødler – om, hvordan ingen bliver stillet til ansvar.

Judith Hermann ved LiteratureXchange, Aarhus 2019

Judith HermannLettipark (Lettipark, 2016), udgivet på Batzer & Co., oversat fra tysk af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad. “Der sættes en fed streg under hendes [Hermanns] imponerende talent med denne novellesamling. Hun har en eminent evne til at skildre situationer og følelser i et så lavmælt sprog, at der ved første gennemlæsning ikke ser ud til at ske voldsomt meget. Men hos Hermann tæller hvert et ord, og personerne sanser, erindrer, længes, erkender og føler, og det er her, den virkelige handling ligger. Dog antydes den kun, og det er derfor den opmærksomme læser, der selv må afdække, hvad der egentlig foregår” (Ann Luther Torp, Litteratursiden.dk, 17. november 2016).

Chigozie Obioma, 2016

Chigozie ObiomaVi var fiskere (The Fishermen, 2015), udgivet på Forlaget Klim, oversat fra engelsk af Ninna Brenøe. Den nigerianske, men i USA boende, Obiomas debutroman blev nomineret til Booker-prisen i 2015 og hurtigt oversat til over 20 sprog. Bogen kombinerer klassisk afrikansk historiefortælling med moderne fiktion. Den “pragtfulde, naivt-realistiske roman om broderkærlighed i en uheldsramt nigeriansk familie er lastet med Afrikas myter om dæmoner og forbandelser. […] Ikke kun er bogen fremragende, men også en sensation ved sit på én gang dystre og håbefulde forhold til Nigeria” (Marie Louise Kjølbye, Information, 20. august 2016).

 

2017:

Julio Cortázar, 1967

Julio CortázarHinkeleg (Rayuela, 1963), udgivet på Skjødt Forlag, oversat fra spansk af Rigmor Kappel Schmidt. Et legende hovedværk i den spansksprogede litteratur. Kan læses fra start til slut eller ved at hoppe rundt i teksten, sådan som titlen antyder, af nogle kaldet Latinamerikas svar på Ulysses.

Andrej PlatonovUdgravning til fundament (Kotlovan – Котлован, 1969), udgivet på Forlaget Basilisk, oversat fra russisk af Kristian Jørgensen. Andrej Platonov gav i Sovjetunionens første leveår i sine værker ofte groteske, næsten surrealistiske beskrivelser af den nye, sovjetiske virkelighed. Udgravning til fundament var allerede skrevet færdig i 1930, men “Stalin kunne ikke lide den. Angiveligt, fordi den skævvred opfattelsen af den kolossale samfundsomvæltning, han to år tidligere havde sat i værk. Med kollektivisering og industrialisering” (Thomas Petersen, Historie-online.dk). Forfatteren faldt sidst i 1920’erne i unåde, og mange af hans værker blev først udgivet med års forsinkelse: Denne roman udkom i 1969 i litteraturmagasinet Grani, der blev udgivet i det daværende Vesttyskland; i 1973 kom den som bog på Ardis Publishing i USA, og først i 1987 udkom den inden for Sovjetunionens grænser.

Colson Whitehead, 2014

Colson WhiteheadDen underjordiske jernbane (The Underground Railroad, 2016), udgivet på Politikens Forlag, oversat fra amerikansk af Vibeke Houstrup Christensen. “[…] en hårrejsende spændende roman om en ung kvindes næsten dyriske vilje til at overleve, og samtidig er det en banebrydende litterær præstation i sin beskrivelse af en af de mest brutale perioder i amerikansk historie.” (Politikens Forlag). Romanen har vundet utallige priser, bl.a. Pulitzer-prisen i 2017 og National Book Award i 2016.

John le CarréSpioners arv (A Legacy of Spies, 2017), udgivet på Rosinante, oversat fra engelsk af Lotte Jansen. Peter Guillam, Smileys gamle, trofaste væbner, bliver kaldt til London for at stå skoleret over for Tjenestens nye unge ledere: Hvad skete der dengang tilbage i den kolde krigs første år, hvem besluttede hvad, og kan Smiley stilles til ansvar? Og hvor er Smiley? En slags genfortælling af Spionen der kom ind fra kulden gennem de gamle rapporter og Peter Guillams erindring. John le Carré døde i 2020, men nåede inden da at skrive endnu to bøger: Fri agent (Agent Running in the Field, Rosinante, 2020, oversat til dansk af Jakob Levinsen) og Sølvblik (Silverview, 2021, netop udgivet posthumt på Gyldendal, oversat til dansk af Jette Røssell).

 

2018:

Ali SmithEfterår (Autumn, 2016), udgivet på Gyldendal, oversat af Ninna Brenøe. Første bind i årstidskvartetten udgivet på dansk 2018-2021. Idéen til årstidskvartetten fik Ali Smith omkring årsskiftet 2015-2016, hvor de første takter til den kommende Brexit-afstemning tog fart. Hun ville skrive fire bøger, der skulle udkomme så tæt på skriveprocessen som muligt. Der er tale om samtidsromaner – om Storbritannien op til, under og efter Brexit, men også meget andet. “Ninna Brenøe har begået en smuk og sikker oversættelse af årstidskvartetten, der i sin helhed fremstår som et af de vægtigste og vigtigste britiske romanværker i mange år” (Tonny Vorm, Information 4. juni 2021).

Sergej LebedevVed glemslens rand (Predel zabvenija – Предель забвения, 2010), udgivet på Forlaget Palomar, oversat fra russisk af Lotte Jansen. “En rejse igennem det moderne Ruslands arv af fysiske og mentale landskaber fra Sovjet-tiden er den røde tråd i den både frygtelige og helt fantastiske roman ’Ved glemslens rand’.” (Jørgen Johansen, Berlingske, 10. januar 2019). Lebedevs debutroman og første roman på dansk. Med udgangspunkt i sin families historie beskriver forfatteren det moderne Ruslands (og russernes) tilgang til den nære fortid under Sovjetunionen: Fortielser og glemsel er et gennemgående træk. Alle familier har eller har haft noget at skjule, og man taler helst ikke højt om det. Fortidens fortielser går igen i de følgende romaner, hvoraf Augustmennesker (Ljudi avgusta – Люди августа, 2016) udkom på dansk i 2020, også på Palomar og i Lotte Jansens oversættelse.

 

2019:

Rachel CuskOmrids (Outline, 2014), udgivet på Rosinante, oversat fra engelsk af Annelise Schønnemann. Første del af Faye-trilogi (Transit (2017), Kudos (2018), begge på dansk 2020). “Omrids sætter spørgsmålstegn ved, hvem vi er, ved, hvad ord kan skabe, og ved, hvordan man opfatter sin omverden. Hvem er vi uden de mennesker, der omgiver os? Ifølge Cusk vil vi kun vil være omridser af de mennesker, vi kunne være” (Henriette Kløjs Engelberg, POV 8. november 2019). Cusk var før trilogien mere kendt for et stærkt autobiografisk forfatterskab om bl.a. skilsmisse og moderskab. Hendes tidlige roman Livet på landet (The Country Life, 1997) kom på dansk i 1999 (udgivet på Samleren, oversat fra engelsk af Annelise Schønnemann), men trilogien blev Cusks gennembrud i Danmark.

Sally RooneyNormale mennesker (Normal People, 2018), udgivet på Rosinante, oversat fra engelsk af Karen Fastrup. “Med sin usædvanligt vellykkede debutroman, ’Samtaler mellem venner’, blev irske Sally Rooney på tidstypisk manér udråbt til Snapchat-generationens stemme. Prædikatet rummer selvfølgelig en åbenlys anerkendelse af hendes evne til at spidde samtiden og særligt unge menneskers væren i verden, men det forsømmer at formidle, at Rooney med nu blot to romaner på bibliografien allerede har klassikerpotentiale. For hendes betragtninger, analyser og fortællinger tager måske nok udgangspunkt i det specifikt ungdommelige, men de har en almengyldighed, der gør hende relevant og interessant langt ud over den påståede Snapchat-demografi” (Katrine Sommer Boysen, Jyllands-Posten, 28. maj 2019). Filmatiseret som TV-serie i 2020.

Arkadij og Boris StrugatskijEn picnic i vejkanten (Piknik na obotjine – Пикник на обочине, 1972), udgivet på forlaget Kosmos, oversat fra russisk af Lotte Jansen. Bogen danner forlæg for Andrej Tarkovskijs nok mere kendte film Vandringsmanden (1979). Brødrene Strugatskij skrev filmmanuskriptet i samarbejde med Tarkovskij, men på trods af dette og en fælles ramme og genkendelige elementer bør En picnic i vejkanten læses i sin egen ret. Ifølge denne læser en underholdende og rørende beretning om Redrick, der smugler mystiske genstande ud fra ”Besøgelseszonen”, genstande, der antages at være efterladt af fremmede væsner under ”Besøgelsen”. Fortalt gennem fire nedslag og episoder over otte år. En helt anden fortælling og stemning end filmen.

 

 

 

Billedkreditering:
Portræt af Judith Hermann: By Hreinn Gudlaugsson – Own work, CC BY-SA 4.0
Portræt af Chigozie Obioma: By Larry D. Moore, CC BY-SA 4.0
Portræt af Julio Cortázar: By Sara Facio – Buenos Aires, by Alicia D'Amico, Sara Facio & Julio Cortázar – Editorial Sudamericana, Buenos Aires (1968)
Portræt af Colson Whitehead: By Larry D. Moore, CC BY-SA 4.0
Sergej Lebedev Ved glemslens rand: illustrator Håkan Liljemärker
A&B Strugatskij En picnic i vejkanten: illustator Kim Heyst

Post a Comment