TOP

2018 – Orhan Pamuk: Den rødhårede kvinde

Af Leyla Tamer

Orhan Pamuk

Den sorte bog var den første Orhan Pamuk-bog, jeg læste. Jeg var fjorten år og havde en følelse af, at jeg sad med en obskur guidebog til hemmelige dele af den by, jeg boede i, for ligesom i de fleste bøger, Pamuk har skrevet både før og siden, er Istanbul et uundgåeligt fikspunkt i fortællingen. Byen former, danner, inspirerer, brødføder og tager livet af Pamuks karakterer, om det er i Uskyldens museum, Dette fremmede i mig eller Mit navn er Rød. Ofte er det også, som om byen bliver et påskud til at udforske emner og genstande, forfatteren finder interessante, fra kunsten at udgrave en brønd ved håndkraft og yoghurtbægre gennem tiderne til antallet af selvmord begået fra en af Bosporusbroerne. Denne arkivariske tilgang har formodentlig spillet en rolle i udformningen af både romanen Uskyldens museum fra 2008 og museet af samme navn, som Pamuk åbnede i 2012 i Istanbul, og hvor man kan bese alle hånde genstande, der indgår i værket.

Inden for disse rammer takler Pamuk tunge temaer. Religion versus sekularisme, tyrkiskhed og forholdet til Vesten udfoldes gennem myter, legender, sufismens fortællinger eller historiske begivenheder. I hans seneste roman, Den rødhårede kvinde, sammenholdes fortællingen om Kong Ødipus, der som bekendt har dannet grundlag for megen vestlig tænkning, med den persiske legende om Rostam og Sohrab – eller sagt på en anden måde: Vestens fadermord sættes op imod Østens sønnemord.

Pamuk fik sit internationale gennembrud med Den sorte bog i 1990. På det tidspunkt var han allerede oversat til bl.a. engelsk og fransk, men først da han modtog Nobelprisen i litteratur i 2006, blev hans bøger udbredt til store dele af verden og dukkede selvfølgelig også op hos danske boghandlere. I dag oversættes han til 57 forskellige sprog, og i mange tilfælde oversættes han gennem de engelske udgaver, hvilket blandt andet har dannet grundlag for den misforståelse, at han skriver på engelsk, hvilket han ikke gør. Til gengæld er det sandt, at den engelske oversættelse gennemføres i tæt samarbejde med Pamuk (uden at han dog ligefrem læser korrektur), netop fordi den fungerer som afsæt for yderligere oversættelser. Indtil for nylig var det også tilfældet i Danmark, hvor hans bøger led under at blive oversat gennem et tredje sprog, hvis ikke engelsk, så tysk og norsk.

Den rødhårede kvinde, der udkom i 2016, kan beskrives som et tætvævet værk om faderfigurer og moder/elskerinde-dikotomien. Ligesom mange af sine forgængere udspiller bogen sig i Istanbul, hvor byens hastige ekspansion og byggeboom hælder beton over de ugerninger og løgne, hovedpersonen gør sig skyldig i. Med sine knap 200 sider er den en af Pamuks mindre romaner, og det blev min opgave at oversætte den fra tyrkisk.

Leyla Tamer

Tyrkisk har en anden syntaks end både dansk og engelsk, og verbet kommer således i slutningen af sætningen i modsætning til på disse sprog. Ud over at det kan føles som en lille sproglig akrobatikøvelse, når man oversætter, kan det give udfordringer i forhold til at bevare både det, der lægges vægt på i den originale sætning, og rytmen i teksten. Dertil kommer, som på alle andre sprog, udfordringen med de kulturspecifikke betegnelser, de religiøse skikke, kulinariske betegnelser eller sted- og personnavne, som ofte betyder noget i sig selv. I fx Den sorte bog søger hovedpersonen Galip i en tåge af referencer til sufidigteren Rumi efter sin forsvundne hustru, Rüya, og i den forbindelse er det ikke helt ubetydeligt, at hendes navn på tyrkisk betyder drøm. Ofte løses den slags, ved at man tilføjer bogen et register med ordforklaringer, eller man indskyder en lille forklaring inde i selve teksten. Det ændrer dog tit bogens stemning og gør sætningerne lidt gumpetunge.

Pamuk er imidlertid en verdensforfatter, der er bevidst om sin store internationale læserskare. Som han selv har nævnt, skriver han nok først og fremmest for sig selv, men samtidig søger han at knytte en direkte forbindelse til sin læser, der nu om stunder kan have en helt anden sproglig og kulturel baggrund end ham selv. Kritikere spekulerer meget i, hvordan dette indvirker på hans forfatterskab og måden, han skriver på, men én ting kan man nok sige med en vis sikkerhed: Han begynder ikke at skrive på engelsk.

 

 

Den rødhårede kvinde (Kirmizi Sac̦li Kadin, 2016), udgivet på Gyldendal, oversat fra tyrkisk af Leyla Tamer.
Billedkreditering:
Portræt af Orhan Pamuk: By Unknown author – http://www.orhanpamuk.net (http://www.orhanpamuk.net/photo_u.htm), Public Domain
Omslag til Den rødhårede kvinde. Gyldendal.
Leyla Tamer 2021. Selvportræt.

Post a Comment