TOP

2007 – Haruki Murakami: Kafka på stranden

Af Mette Holm

Kafka på stranden er min femte Haruki Murakami-oversættelse, og det er en af forfatterskabets meget populære romaner, med to parallelle handlinger: I den ene forlader den unge dreng Kafka sin far for at finde sin mor og søster, i den anden optræder den gamle mand Nakata, som kan tale med katte.

Om romanen har Christian Møgeltoft skrevet: “’Kafka på stranden’ kan ikke forklares. Det er en pragtfuld og poetisk road movie fuld af musik, mystik og erotik. Den handler om væren og ikke-væren, om meningen med livet og meningen med døden, om tiden som noget såre relativt. Ingen kan som Murakami få os til at tænke store tanker, uden at vi er klar over, at det er dét, vi gør. Vi tror bare, vi bliver underholdt – og godt underholdt – men når vi sidder tilbage efter at have læst den på én gang hæsblæsende og samtidig slentrende mission impossible, er vi til vores forundring blevet lidt klogere. ”

Om skrivestilen i romanen har Murakami selv sagt: ”Denne gang har jeg udfordret mig selv ved at skulle skrive om en ganske ung dreng og en gammel mand, og ovenikøbet lade den ene handling foregå i tredje person ental på en lidt alternativ måde. Jeg plejer ellers at skrive i første person ental og om mænd i trediverne.”

Haruki Murakami, 2010

Murakami giver således sig selv bespænd, når han skriver, hvilket selvfølgelig også er en udfordring for hans oversættere. I Kafka på stranden er en af udfordringerne den gamle mands måde at tale på. Romanens ene spor, som handler om drengen Kafka, er skrevet i første person ental, mens romanens andet spor, om den gamle mand Nakata, er skrevet i tredje person ental, for det er sådan, Nakata omtaler sig selv. Det er ikke ualmindeligt, at børn taler sådan i Japan, og der er også noget enfoldigt over denne Nakata. For at få dette frem i den danske oversættelse har jeg ladet Nakata tale som Thummelumsen i Gustav Wieds Livsens Ondskab. Dog først efter at have afprøvet det hos flere medlæsere, som syntes, at det fungerede fint.

Murakami har leget med skiftende fortællevinkler gennem hele sit forfatterskab, og det giver oversætteren en særlig udfordring. Hans første tre romaner er skrevet i første person ental, men med et særligt mandligt jeg. Som japansk mand har man nemlig flere jeger at gøre godt med. Mest udbredt er det private boku-jeg og det officielle watashi-jeg. Man begyndte i Japan først at skrive jeg-romaner sidst i 1800-tallet, og her brugte man det officielle watashi-jeg. Murakami brød med denne tradition og skrev lidt provokerende sine første tre romaner som boku-romaner, hvilket var en helt ny stil, som var meget mere uformel og mindre litterær.

Oversætteren arbejder …

I Hardboiled Wonderland og verdens ende, Murakamis fjerde og første lange roman, syntes han dog ikke, at ét jeg slog til, og valgte at skrive romanen med to forskellige jeger, nemlig en boku-fortæller og en watashi-fortæller. Og her manglede jeg som oversætter et ekstra jeg på dansk. Jeg lod mig inspirere af den amerikanske oversætter Alfred Birnbaum og oversatte boku-sporet, der foregår ved verdens ende, i nutid, og watashi-sporet, der handler om en mand på den vildeste flugt, i datid. Læserne kan på denne måde forhåbentlig fornemme forskelligheden i de to verdener, Murakami skaber med sine to jeger.

Siden har Murakami enten skrevet udelukkende i tredje person ental (1Q84) eller med en vi-fortællestemme, der betragter handlingen udefra som en fugl, der flyver hen over landskabet, eller som en neutral kameralinse (Efter midnat). Murakamis seneste store roman, Mordet på kommandanten, er atter skrevet som en jeg-fortælling, men denne gang med det officielle watashi-jeg. Den unge, private fortæller er blevet voksen og bruger nu det mere officielle jeg. Det har jeg ikke kunnet gengive i min oversættelse af romanen, for uanset hvordan jeg vender og drejer det danske sprog, har jeg kun ét jeg til rådighed og kan ikke lege med flere, sådan som Murakami gør det. Men måske er tonen trods alt blevet mere voksen …

Mette Holm

Det er muligvis også derfor, at Murakami lidt drilagtigt har kaldt sin sidste novellesamling for Første person ental. Her er han i de otte noveller vendt tilbage til det private boku-jeg, lige bortset fra i titelnovellen, ”Første person ental”, hvor han bruger det officielle watashi-jeg. Det har jeg helt måttet opgive at formidle i den danske tekst og kan altså blot nævne det her. Som oversætter må man nogle gange erkende, at der er noget, man ikke kan få med, når man formidler et helt andet sprog.

 


Se mere om at oversætte Haruki Murakami i Nitesh Anjaans film Dreaming Murakami (2017) og læs interview med Mette Holm fra BogMarkedet efteråret 2020, gengivet på Babelfisken.dk april 2021.

 

 

Kafka ved stranden (Umibe no Kafuka, 2002), udgivet på Klim, oversat fra japansk af Mette Holm.
Billedkreditering:
Omslag til førsteudgaven af Kafka på stranden, Klim 2007
Haruki Murakami – portræt af Per Folkver
Mette Holm – portræt af Nynne Henriksen

Post a Comment