TOP

1998 – J.K. Rowling: Harry Potter og De Vises Sten

Af Ulla Lauridsen

J.K. Rowling læser op ved Det Hvide Hus, 2010

Det er svært at tro eller overhovedet huske, at der var engang, hvor vi ikke kendte Harry Potter eller havde hørt om Hogwarts skole for heksekunst og troldmandskab. Hele J.K. Rowlings magiske univers er i dag en del af danske børn og voksnes fælles verden på linje med Lønneberg Sogn i Småland, hvor Emil og hans familie bor, hvis ikke endnu bedre kendt.

Men der var altså engang, hvor Gyldendal ville udgive første bind af en påbegyndt fantasyserie af en helt ukendt forfatter, og de valgte en oversætter, der ikke var oversætter, forfatteren Hanna Lützen, som selv skrev fantasy. De prikkede hende med den begrundelse, at de gerne ville bruge en, der kendte og nærede entusiasme for genren, og jeg vil ikke tøve med at sige, at det var et inspireret valg.

Der er en hel del oversættelsesfejl af typen ”falske venner” – for eksempel får eleverne på Hogwarts forbløffende ofte budding til dessert – men til gengæld fik vi gudsbenådede nye ord på dansk, der fuldt ud matchede de engelske: lærernavne som Glitterik Smørhår, professor Schnobbevom og Skrækøje Dunder, slagpopler og futskolopendre, tungeslaskerkarameller og boblehovedbesværgelser og i det hele taget en oversættelse, der sprudler af fantasi og indlevelse.

Magiske Dage i Odense, 2019

J.K. Rowling valgte at skrive en serie, der henvendte sig til den samme læser over den årrække, hvor den udkom – altså et barn, der blev ung og voksen sammen med bøgernes hovedpersoner, snarere end en serie til én aldersklasse. Det betyder, at forældre i dag er nødt til at dosere bindene, hvilket kan være en udfordring, men det betyder samtidig, at Rowling kan vende tilbage til og nuancere behandlingen af de emner, der interesserer hende, det onde og det gode, hvordan vi forholder os til døden, og hendes tro på, at kærligheden bogstavelig talt overvinder alt. Forældrene er måske ikke overvældende interesserede, når de læser Harry Potter og De Vises Sten højt for den otteårige, mens døden, kærligheden og de personlige valg, vi skal leve med, får en stadig mere subtil behandling i de senere bind, kulminerende i bind 7, Harry Potter og Dødsregalierne, som mest af alt minder om den middelalderlige Løveridderen.

Det er undertegnede en kilde til konstant forbløffelse, hvor sammenhængende hele universet er, og hvor tilsyneladende ubesværet Rowling efterfølgende leverede nogle af de bøger, der refereres til i de syv bind om Harry Potter, herunder især Barden Beedles eventyr, som det er en tilbagevendende vittighed, at elever fra magiske familier alle kender, mens de mugglerfødte elever aldrig har hørt om den. Sikken fryd for en muggler at få fingre i den!

Magiske Dage i Odense, 2019

I Odense, hvor jeg bor, har biblioteket i en årrække arrangeret Harry Potter-uge i samarbejde med byens rollespillere, med Rådhuset i rollen som Hogwarts og et mylder af udklædte børn og voksne i gaderne – med dementorer, der forsøger ikke at skræmme livet af de mindste børn, og voksne i alle aldre, der den ene gang om året overgiver sig helt til det indre legebarn. Selv klæder jeg mig ud som en heks, der tror, hun kan begå sig i mugglernes verden – med den ene detalje, der uhjælpeligt røber hende. Både børn og voksne ser det og smiler, og jeg kan ikke komme i tanke om nogen anden forfatter, der samler folk, som Rowling har gjort det i vores generation.

Det gav derfor næsten sig selv, at Rowlings første bog uden for Harry Potter-universet, romanen Den tomme plads (eng. The Casual Vacancy) blev mødt med skarp kritik. Der var ingen jordisk chance for, at hun kunne leve op til forventningerne. Romanen er i realiteten en aldeles glimrende udforskning af ægteskab og forældreskab.

Hanna Lützen

Til sit næste litterære projekt, en krimiserie, valgte Rowling af forståelige grunde at starte forfra under navnet Robert Galbraith. En involveret advokat tog desværre ikke sin tavshedspligt tilstrækkelig alvorligt, og pseudonymet blev til Rowlings store vrede afsløret. Krimiserien – som også er absolut solid i sin genre – er i skrivende stund på fem bind.

Hanna Lützen (f. 1962) har efterfølgende oversat andre forfatterskaber inden for fantasygenren, herunder bøger af blandt andre Philip Pullman, Stéphane Melchior, Sara Elfgren og Philip Kerr.

Rowlings bøger uden for Harry Potter-universet er oversat af Agnete Dorph Stjernfelt.

 

Harry Potter og De Vises Sten (Harry Potter and the Philospher’s Stone, 1997), udgivet på Gyldendal, oversat fra engelsk af Hanna Lützen.
Billedkreditering:
Portræt af J.K. Rowling: By Executive Office of the President – J. K. Rowling at the White House 2010-04-05 9.jpg, Public Domain
Magiske Dage i Odense 2019, foto Finn Wraae
Portræt af Hanna Lützen

Post a Comment