TOP

1993 – Ben Okri: Sultens vej

Af Svend Erik Larsen

Litteratur kan mange ting, ikke mindst give os spændende historier, tilbyde sprog der sender fantasien på langrejse, og åbne døre ind til andre verdensbilleder. Ben Okris Sultens vej kan det hele. Den er en spændende fortælling fra Nigeria om hverdagens trængsler, følelser og muligheder mellem fattigdom, menneskelighed og socialt kaos. En historie om at overleve, med en ukuelighed der er fremmed for forkælede danskere, men både er en nødvendighed og en selvfølgelighed for hverdagsnigerianeren. Der slides og slæbes, danses og fortælles, mens virkelighedens hårde materielle uforsonlighed brydes med visioner om en ny fremtid skabt af myter og kollektive erindringer.

Og sproget – ikke mindst på grund af oversætteren Henning Juul Madsen står romanens humor og detaljerigdom lyslevende for læseren, også med blandingen af en realistisk præsentation af hverdagslivet og fortabelse i mytiske fantasier. Også på dansk er sprogets rigdom et udtryk for den grænse romanens handling og personer bevæger sig på, og som går tværs igennem hovedpersonen og fortælleren, drengen Azaro. Han er det virkeligt fascinerende ved Okris roman.

Bogen fortæller om en virkelighed der ligner den som nogle vil kende fra latinamerikansk magisk realisme. Åndernes verden af halv- og kvartguder og forfædrenes ånder er lige så virkelig som den verden vi andre går rundt i. Der er så at sige hul igennem mellem de to verdener, der er to forbundne sider af samme virkelighed. Forfædrenes ånder tager aktivt del i virkeligheden og former menneskers skæbne, og den måde forfædrenes traditioner varetages på, påvirker omvendt åndeverdenen.

Azaro tilhører begge verdener. Han er en abiku, et åndebarn, et af de børn der er bestemt til at dø tidligt og vende tilbage til åndernes verden, hvorfra han kan blive genfødt. Han er en af de mange slags personificerede bindeled, ligesom åndemanere, der frit kan passere frem og tilbage mellem hverdag og åndeverden og også ud og ind af alle personers drømme og tanker. Derfor hører Azaro ikke hundrede procent hjemme nogen steder, men kan i stedet med et klart blik se hverdagens urimeligheder.

Ben Okri in Tallinn, 2014

I Sultens vej beslutter Azaro sig til for en tid at opholde sig lidt længere i hverdagens verden og dér benytte sig af evnerne til at gå ind og ud af folks bevidsthed, men også slå et smut til sine åndekammerater en gang imellem. Omkring ham møder vi moren der sælger ting og sager på markedet, faren der lever i en verden af myter og fortællinger, fyldt med sære billeder på Afrikas rige muligheder og begrænsede realiteter, og den saftige kromutter Madame Koto, en sammensat person med overmenneskelig livskraft, men også et jordnært og håndfast greb om hverdagens sociale og økonomiske gøremål. Azaros undrende og skarpe syn på tingene giver os både et levende indtryk af en fremmed verden fyldt med mennesker vi forstår, og et konkret og humoristisk indblik i en anden måde at forstå verden på.

Okris roman er et eksperiment med virkelighedens grænser, de materielle, de historiske, de sociale, de religiøse og de personlige. Dermed bliver den en verden der gennem Azaros evne til at overskride grænser og sætte dem i bevægelse altid viser nye og uventede muligheder. Virkeligheden er altid i bevægelse, aldrig fastlåst, heller ikke af de faste skabeloner skabt af kolonitiden eller traditionens dogmer.

Heldigvis er Sultens vej del af en trilogi der også omfatter Fortryllelsens sange (1994) og Uendelige rigdomme (2000). Gå straks i gang med den første, og glæd jer til de næste to, der også er fortræffeligt oversat af Henning Juul Madsen.

 

Sultens vej (The Famished Road, 1991), udgivet på forlaget Tiderne Skifter, oversat fra engelsk af Henning Juul Madsen.
Billedkreditering: Portræt af Ben Okri – By Metsavend – Own work, CC BY-SA 3.0

 

Post a Comment