1990 – Herbjørg Wassmo: Dinas bog

Af Juliane Wammen

Herbjørg Wassmo, 2011

Dina er en voldsom litterær skikkelse. Stor og kraftfuld og for meget, alt for meget. Det er det indtryk, der sidder tilbage, når man har læst Herbjørg Wassmos (1942-) roman, der også bærer hovedpersonens navn – Dinas bog. Og de gammeltestamentlige associationer er ikke tilfældige: Det er en historie om skyld og skam og hævn, om gengældelse og tilgivelse og stærke viljer. Og portrættet af hovedpersonen bryder i høj grad med konventionelle kvindebeskrivelser i litteraturen: Dina er både egenrådig, uforsonlig og hævngerrig og i konstant kamp med alt og alle; hun er både offer og bøddel.

Dina vokser op på en købmandsgård i 1800-tallets Nordnorge, og de utæmmede, dramatiske landskaber bliver et spejl af Dinas voldsomme natur. Som femårig bliver hun indirekte skyld i sin mors voldsomme og smertefulde død, og beskrivelsen af den scene, der samtidig indleder romanen, ætser sig ind i bevidstheden, ligesom den brændende sæbelud ætser sig ind i den stakkels mors krop. Dinas far kan ikke tilgive sin datter og kan ikke at tåle at have hende i nærheden, og pigen vokser op som en paria, et vildt barn, der mister talens brug og evnen til at være en del af det menneskelige fællesskab. Som voksen bekæmper hun sin voldsomme angst for at blive forladt med en vild og tøjlesløs omgang med andre menneskers liv – ikke mindst de mænd, der elsker og bliver elsket af hende. Hun bliver som 16-årig giftet bort til farens bedste ven, og efter hans død overtager hun gården og opbygger med sit forretningstalent og sin kompromisløshed et mini-imperium, hvor hun er den altdominerende hersker. En anmelder beskrev Dina som en blanding af urkvinde og moderne kapitalist, og romanen er også først og fremmest et indsigtsfuldt og sansemættet portræt af en kvinde, der både er offer og egoistisk magtmenneske.

Herbjørg Wassmo er en af Norges mest populære og læste forfattere, og romanen er hendes fjerde og mest succesrige bog. Inden Dinas bog kom den delvist selvbiografiske trilogi om Tora, og også Dinas bog er første del af en trilogi, efterfulgt af Lykkens søn (da. 1993) og Karnas arv (da. 1998). Wassmo har desuden skrevet erindringsværker og hørespil og digte og fik i 1987 Nordisk Råds Litteraturpris for Hudløs himmel.

Annelise Ebbe, 2011

I Danmark var det oprindelig Modtryk, der udgav Wassmos bøger (forfatterskabet overgik til Lindhardt og Ringhof midt i 1990’erne), og her samarbejdede Wassmo tæt med sin danske oversætter, Annelise Ebbe (1949-2020), der har oversat samtlige hendes bøger fra norsk – og faktisk også var den, der oprindeligt foreslog forfatteren til udgivelse i Danmark. Annelise Ebbe var selv en frontkæmper – ud over sine omkring 80 oversættelser fra norsk, tysk, engelsk og fransk var hun blandt meget andet aktiv i Vietnambevægelsen og Aldrig Mere Krig, og fra 1994 blev hun en del af Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, hvor hun endte med at blive præsident. Hun blev sammen med 999 andre kvinder nomineret til Nobels Fredspris i 2004.

Romanen fik en blandet modtagelse af anmelderne i Danmark, hvor nogle mente, at den var ”for meget, for melodramatisk” – præcis som Dina selv. Ikke desto mindre er bogen nok en af de mest kendte moderne norske romaner og er kommet i utallige oplag siden udgivelsen. I 2002 instruerede den danske instruktør Ole Bornedal filmen Jeg er Dina, med Maria Bonnevie i hovedrollen. Filmen blev ret køligt modtaget i Norge, men i Danmark blev den en stor succes og gav endnu flere læsere kendskab til Wassmo og ikke mindst hendes skræmmende og fascinerende skabning Dina.

Billedkreditering:

Portræt: Salon du livre de Paris 2011; af Thesupermat – Eget værk, CC BY-SA 3.0

Omslag efter maleri af Liv Heier/tilrettelagt af Henning Mørck Jensen/Modtryk

Portræt af Annelise Ebbe, 2011. Privat foto.