1989 – Salman Rushdie: De sataniske vers
NÅR JEG TÆNKER TILBAGE PÅ MIT ARBEJDE MED OVERSÆTTELSEN AF DE SATANISKE VERS:
Da den engelske udgave af De sataniske vers udkom i 1988, blev den mødt med voldsomme protester i visse muslimske miljøer i UK og andre vestlige lande og ikke mindst i Indien, Pakistan og Iran. I november 1988 blev bogen forbudt i Pakistan, og i februar 1989 udsendte den iranske leder ayatollah Khomeini en fatwa, der opfordrede til drab på Salman Rushdie og hans forlæggere. Det gjorde det vigtigt for Samlerens Forlag at få den danske oversættelse på markedet hurtigst muligt. Rushdie var allerede en kendt og værdsat forfatter i Danmark, og Samleren havde købt De sataniske vers på grund af dens litterære kvalitet; der måtte ikke opstå nogen tvivl om, at den selvfølgelig skulle oversættes og udgives. Resultatet blev en arbejdsgang, som jeg ikke havde prøvet før, og kun få gange siden: Hver gang jeg havde oversat en passende mængde tekst, skrev jeg den ud og sendte printet til redaktøren (det var før internet og e-mail), som straks gik i gang med at rette og foreslå forbedringer osv., mens jeg arbejdede videre med den næste klump tekst. Når redaktøren var færdig, tog jeg stilling til hendes kommentarer og rettede min oversættelse til, så den kunne sendes til sats. Da jeg blev færdig med at oversætte den sidste portion, var det meste af bogen således allerede redigeret, tilrettet og sat. Efter en sidste gennemgang med korrekturlæsning og konsekvensrettelser var bogen klar til trykning.
Thomas Harder
Denne forcerede proces sendte oversætteren på en svimlende rundtur i et magisk-realistisk univers, som spændte fra postmoderne migrantliv i London, postkoloniale forestillinger om kulturel autenticitet, xenofobi, jalousi og vanvid til drømmesekvenser med de satirisk-skeptiske fremstillinger af Muhameds liv og Koranens tilblivelse, som var årsag til uroen, og historien om en indisk bondepige, der leder hele sin landsby ud på en katastrofal pilgrimsvandring til Mekka, og om en fanatisk landflygtig imam med stærke mindelser om Khomeini. Alt sammen inden for en rammehistorie, der begynder med, at en Bollywood-stjerne (ærkeenglen Gabriel) og en anglificeret indisk voice-over-skuespiller (djævelen) styrter til jorden et sted i Sydengland, da den jumbojet, de rejser med, sprænges i luften af terrorister.
Blandt de gennemgående temaer i Rushdies forfatterskab er, som Rushdie selv har formuleret det, ”migration, metamorfoser, splittede jeg’er, kærlighed, London og Bombay.” Intet emne er for stort for Rushdie, og ingen vittighed for jævn. Han citerer og låner fra alle tiders store forfattere i Øst og Vest (Dickens er fx stærkt til stede i De sataniske vers), men lige så gerne fra den moderne populærkultur. Rushdies oversætter må derfor sætte sig ind i, og sætte danske ord på, alt mellem himmel og jord, dog med en klar forkærlighed hos forfatteren for det jordiske. En del af De sataniske vers er skrevet på et relativt gængs engelsk (om end med en sand mangfoldighed af stemmer og sproglige varianter), med sætninger, der ikke udmærker sig ved særlig længde eller kompleksitet, mens andre afsnit præges af kolossalt lange og slyngede rytmiske og klangbevidste sætningskonstruktioner beriget med metaforer og talemåder hentet i Rushdies andre modersmål, hindi og urdu. For at bevare denne variation i den danske oversættelse er det ”almindelige” engelsk gengivet ved et forhåbentlig tilsvarende ”normalt”, men dog karakteristisk, dansk, og de lange sætningsslanger ved kunstfærdige konstruktioner, der snor sig over halve og hele sider. Man kunne sagtens have valgt enklere og mere ”læservenlige” løsninger, men i så fald ville man have svigtet et af Rushdies vigtige kunstneriske virkemidler.
Salman Rushdie, 2006
I mange år var De sataniske vers og dens forfatter centrum i en storpolitisk konflikt mellem Iran og den vestlige verden og i politiske, religiøse og ideologiske konflikter internt i de vestlige lande. Fatwaen tvang Rushdie til at leve under jorden i en årrække, og i 1991 blev bogens japanske og italienske oversætter henholdsvis myrdet og udsat for et mislykket mordforsøg. De konflikter, der brød løs i 1988-89, er som bekendt stadig aktuelle, men de har fået andre fokuspunkter. De sataniske vers er ikke ukontroversiel i vore dage, men den er i nogen grad gledet ud af det politisk-ideologiske projektørlys. Til gengæld er og bliver den en af det 20. århundredes store romaner.
De sataniske vers (The Satanic Verses, 1988), udgivet på Samlerens Forlag, oversat fra engelsk af Thomas Harder. |
