TOP

1981 – Michael Ende: Momo & Den uendelige historie

AfPaul Klitnæs

Takket være Erik Jensens oversættelser fik de danske læsere i et og samme år adgang til to af Michael Endes moderne eventyr, som begge er kendetegnet ved en dyb medmenneskelighed. Momo blev udgivet på tysk allerede i 1973, men blev i første omgang (trods prisen for bedste tyske ungdomsbog i 1974) ikke den helt store succes. Kritikken af det forbrugssamfund, som Ludwig Erhardt lagde grunden til med sit Wirtschaftswunder i 1950’erne, var en etableret litterær disciplin i Tyskland, men måske passede eventyrformen ikke så godt til de politiserede tidlige 1970’ere. Først da Michael Ende brød internationalt igennem med Den uendelige historie fra 1979, var vejen også banet for Momos globale succes, en udvikling, som kan aflæses direkte i de to danske udgaver fra 1981.

Den uendelige historie handler om mobbeofferet Bastian Balthasar Bux, som ved at læse en roman ved navn Fantasien forvilder sig ind i en parallelverden af samme navn. Bogen kan – blandt andet – læses som et forsvar for fantasien i en verden præget af rationalitet, altså et eviggyldigt romantisk motiv. Og så er det jo helt grundlæggende svært at stå for en uendelig historie skrevet af en forfatter ved navn Ende.

Momo – skulptur på Michael Ende Platz i Hannover (kunstner Ulrike Enders)

I Momo er det en lille pige, som holder spejlet op for en voksenverden, der er ved at gå grassat. Folk er blevet fortravlede og har ikke tid til hinanden, ikke tid til at nyde deres beskæftigelse. Ondets rod er tidstyvene eller de grå herrer, en gusten flok, som i en nutidig dansk sammenhæng umiddelbart leder tankerne hen på djøfisering og new public managment. En nøglesætning fra bogen lyder (citeret efter hukommelsen): “Jo mere tid de sparede, desto mindre havde de”.

Begge bøger er kommet i talrige oplag, de er blevet filmatiseret og spillet på teatre. Således gik Den Uendelige historie på Aarhus Teater i 2018, mens Det Kgl. Teater satte Momo op som børneopera i 2017, samtidig med at bogen blev genudgivet. En anmelder fra Fyens Stiftstidende skrev blandt andet: ”Romanen er en af de mest originale, fængslende og vedkommende bøger, jeg nogen sinde har læst. Bogens handling og holdning går som syle ind i vores hverdag.”

Mere end at Momo har holdt sig godt, er det desværre et udtryk for, at bogens tematik er mere aktuel end nogensinde i samtidens præstations- og konkurrencesamfund. Momo står således som et af de væsentlige litterære værker, der kan minde os – alle generationer – om den medmenneskelighed, vi risikerer at ofre for en effektivitet, som i sidste ende kun tjener kapitalfondene.

 

 

Momo eller Den sælsomme historie om tids-tyvene og om barnet, der bragte den stjålne tid tilbage til menneskene: en eventyr-roman (Momo oder Die seltsame Geschichte von den Zeit-Dieben und von dem Kind, das den Menschen die gestohlene Zeit zurückbrachte: ein Märchen-Roman, 1973), udgivet på forlaget Sommer & Sørensen, 1981, oversat fra tysk af Erik Jensen. Genudgivet på Gyldendal i 2017.
Den uendelige historie (Die unendliche Geschichte, 1979), udgivet på forlaget Sommer & Sørensen, 1981, oversat fra tysk af Erik Jensen. Genudgivet på Gyldendal i 2016.
Billedkreditering:
Omslag til 1. udg. af Momo. Sommer & Sørensen 1981.
Momoskulptur – By ChristianSchd, CC BY-SA 4.0

 

Post a Comment