1976 (1975) – Märta Tikkanen: Mænd kan ikke voldtages
I forbindelse med at Män kan inte våldtas blev genudgivet i Finland i 2019, fortalte Märta Tikkanen i et interview, hvordan romanen blev til. Hun sad på klipperne i Barösund ved Ingo i Finland og arbejdede med sit persongalleri, da hun fik øje på en overskrift i den danske avis Politiken. Den lød: Mænd kan straffes, men ikke voldtages. Der var tale om en historie om en mand, der var blevet udsat for krænkende handlinger af en kvinde, der havde inviteret ham hjem til smørrebrød efter en aften i byen. Denne lille notits satte gang i tankerne hos Märta Tikkanen og blev rammen for hendes roman Män kan inte våldtas (Mænd kan ikke voldtages).
Tove Randers er en fraskilt mor til to teenagedrenge. Hun arbejder som bibliotekar og har desuden ekstra jobs med at oversætte om aftenen. En eftermiddag går hun på restaurant for at få sig en rød bøf og lidt vin. Anledningen er, at hun vil fejre sig selv på sin 40-års fødselsdag. Hun møder her manden Martti. Ud på aftenen går de begge hjem til ham. Besøget ender med, at Martti voldtager Tove. Ovenpå den oplevelse reflekterer Tove over skam, skyld og voldtægt, og hvordan man kan genvinde livsglæde oven på en sådan hændelse og samtidig få oprejsning. Tove planlægger at voldtage Martti, gennemfører handlingen og melder sig selv til politiet blot for at få at vide, at mænd kan ikke voldtages.
Bogen udkom i FN’s internationale kvindeår 1975 og kom til at spille en vigtig rolle for kvindebevægelsen, både hjemme i Finland og internationalt. Blandt andet på baggrund af sit tema omkring kvinders seksualitet, kønsroller og frem for alt voldtægt. Ingen havde tidligere skrevet om emnet på denne måde fra kvindens synsvinkel. Bogen blev mødt med både afsky og chok. Det chokerede samtiden, at Tikkanen fik magthierarkiet til at vakle ved at skildre kvinden som gerningsmand, og det blev diskuteret, om det overhovedet var muligt at voldtage en mand, der stod over en selv i magthierarkiet.
Tikkanen har i interviews fortalt, at hun var vant til kritik, men at den nåede nye højder efter udgivelsen af denne bog. Hun blev lagt for had og udskældt som en perverteret sexgalning. En elev på Arbis, hvor hun var rektor, sagde til hende, at hun skulle drukne sig i havet, og selv hendes veninder gik over på det modsatte fortov, når de mødte hende på gaden. Bogen udkom med Tikkanens ord i et ”enormt mandschauvinistisk” Finland og vakte skandale både der og i andre lande. Først da bogen udkom i Sverige i 1976 fik Tikkanen oprejsning og blev anerkendt for at tage emnet op. Den blev hendes store litterære gennembrud i Sverige og i Norden.
Bogen er for længst blevet en feministisk klassiker. Siden har #MeToo-bevægelsen gjort det klart, at den er højaktuel også i dag. I 2019 fik Lo Kauppis iscenesættelse af bogen premiere i Stockholm, som den første opsætning på et teater nogensinde. Og i efteråret 2020, 45 år efter bogens udgivelse, satte Sara Giese en bearbejdet version op i Finland på Lilla Teatern i Helsinki.
Män kan inte våldtas er Tikkanens næstmest oversatte bog. Den er oversat til 13 sprog og har solgt 250.000 eksemplarer i Tyskland, 59.000 eksemplarer i Sverige, 22.000 i USA og 17.000 i Danmark, hvor den udkom på Lindhardt & Ringhof samme år som originalen. Allerede kort efter, i 1976, udkom den i andet oplag, og flere genoptryk og nye udgaver fulgt op gennem 1980’erne. Bogen blev oversat af Inger Bang og fik titlen Mænd kan ikke voldtages.
| Mænd kan ikke voldtages (Män kan inte våldtas, 1975), udgivet på Lindhardt & Ringhof,1975, oversat fra svensk af Inger Bang. |
