1966 – Barbara Cartland: Kvinden den gådefulde

Af Morten Visby

Barbara Cartland, 1925

Man kan mene, hvad man vil om Barbara Cartland (1901-2000), men skrive, det kunne hun, og skrive, det gjorde hun. Gennem årtier 8.000 ord hver dag, rain or shine. 800 romaner blev det til, og med milliarder af eksemplarer solgt på verdensplan er det bøger, der i den grad er blevet læst, måske også glemt igen og smidt væk, men så læst af andre igen. Og igen. De har vakt hovedrysten, hånlatter, brækfornemmelser og foragt, men de har også vakt drømme og fantasier og givet små romantiske og glamourøse afbræk i læsernes ikke altid lige spændende hverdag. Den litterære originalitet er ikke ligefrem i top, men det er til gengæld forudsigeligheden. “Heltinden skal helst have en ring på fingeren inden side 118,” har hun vistnok selv sagt, og der er da vitterlig tale om meget skabelonprægede romancer af sødligt og dydigt tilsnit. Men hun må have ramt noget, der fangede læserne, for op gennem 1960’erne og 1970’erne blev netop hendes særlige écriture synonym med romantisk triviallitteratur overhovedet. Bøgerne var umådeligt velsælgende, og historierne gik rent ind hos millioner af læsere – også i Danmark forstås, for ved en højere alkymi blev bøgerne jo oversat fra de engelske originalversioner.

Omslag af Hans Bendix

Barbara Cartland udkom første gang i bogform på dansk i 1966 (en novelle “Et Møde med Fortiden” var udkommet i Aftenbladet i 1936). Kvinden den gådefulde (Woman – the Enigma) hedder bogen, og det er egentlig lidt besynderligt, for denne første danske udgivelse er faktisk ikke en roman og da slet ikke triviallitteratur. Det drejer sig derimod om noget så fjernt fra Cartlands melodramatiske romancer som et isnende kynisk, til tider sprudlende sarkastisk kønspolitisk essay om mænds syn på kvinder og kvinders syn på sig selv, hvor man fornemmer, at Cartland finder begge dele på én gang tragisk og latterligt. Et egentlig feministisk værk er det ikke, men omvendt er det bestemt heller ikke et konservativt og berøringsangst kvindesyn, der kommer til udtryk i bogen, som aldeles fordomsfrit går i flæsket på alt fra dårlig sex i ægtesengen til mænds angst for kvindelige ledere.

Bogen er udmærket oversat af ægteparret Grethe og Niels Heltberg, begge forfattere og litterater, hvor Grethe Heltberg (1911-1996) selv havde et betydeligt forfatterskab bag sig og var næstformand i Dansk Forfatterforening, da oversættelsen udkom i 1966.

Fra 1970 frem til 1995 udkom der 5-10 Barbara Cartland romaner om året på dansk på skiftende forlag og med skiftende oversættere.

Billedkreditering: Barbara Cartland 1987 – By Allan Warren – Own work, CC BY-SA 3.0

Billedkreditering: Barbara Cartland 1925, By Randy-bigham at English Wikipedia, Public Domain

 Billedkreditering: Omslag til Kvinden den gådefulde, illustrator Hans Bendix, Rosenkilde og Bagger/L&R