1963 – Tarjei Vesaas: Is-slottet
Af Arild Batzer
Tarjei Vesaas, 1967
Da jeg var 19 år lavede jeg mit første forfatterarrangement og det var med Tarjei Vesaas, som var det største navn i norsk litteratur i forrige århundred sammen med Knut Hamsun. Da jeg mere end 50 år senere besluttede at udgive Fuglene, var det med stor respekt for den gamle mester og uden de store forventninger. Kunne man overhovedet relancere en forfatter som døde i 1970 og efterhånden var gået i glemmebogen? Men til min store overraskelse gik det over al forventning, Fuglene blev forlagets bestseller det efterår, anmeldelserne var fantastiske og læsernes tilbagemeldinger var utrolig positive, mange syntes det var årets læseoplevelse. Så det var måske ikke helt ved siden af at Knausgård i New York Times kaldte Fuglene ”den bedste norske roman nogensinde”.
Da jeg to år senere udgav Is-slottet var det den samme varme modtagelse. Is-slottet handler om et venskab mellem to piger, Siss og Unn, og er en roman om spirende følelser, om at være alene og fremmed i verden, om at være barn og stå på tærsklen til en voksende bevidsthed, og om det mørke grænseland i sindet hvor mange kræfter, drømme og drifter kæmper om magten. Endnu før den var udkommet udtalte Helle Helle i et interview at det var ”den bedste roman jeg har læst i mit liv”. Så det at udgive Vesaas er en glæde og en sand fornøjelse.
Men nu er jeg ikke kun Vesaas’ forlægger, jeg er også medoversætter af Fuglene og Is-slottet – sammen med Jannie Jensen. Og jeg kan trygt sige at af de 35 bøger vi har oversat, og de mere end 200 bøger jeg har udgivet, så er Vesaas langt den største udfordring. Ja, faktisk er Vesaas tæt på at være uoversættelig. Alene hans sætningskonstruktioner er så specielle, som: Det var som om Siss hadde mindre av foreldre enn Unn. Eller: Eg skal gå i varmen på at eg såg det. Den slags sætninger er der mange af. Og så er der de steder hvor man ikke aner hvad det betyder, fordi det er et ord man aldrig har hørt før og ikke kan slå op. Måske er det dialekt. Måske er det et ord Vesaas selv har fundet på. Hvad betyder fx: at denne karen var for katten. Eller: og gjorde planen hans utom inkje.
Torben Brostrøm 2002
Torben Brostrøm oversatte rigtig mange bøger af Vesaas. Og jeg kan forstå at Vesaas på et tidspunkt var så stor at Brostrøms oversættelser udkom samtidig med den norske originaludgave. Brostrøms oversættelser er ikke dårlige, men der er mange tillægsord (eller fyldord), ord som ikke står hos Vesaas. Og nogle gange gør han teksten mere almindelig end originalen, sikkert for at det skal være nemmere at forstå. Og der er også fejl eller misforståelser. Og jeg ved ikke om Jannie og jeg var sluppet bedre fra det hvis vi ikke havde haft Guri Vesaas, forfatterens datter, som sparringspartner. Hende har vi spurgt til råds om ord og udtryk vi ikke forstod eller ord hvor vi var usikre på nuancerne. Hvis vores oversættelse er bedre end Brostrøms, så er det ikke mindst takket være Guri.
Is-slottet (Is-slottet, 1963), udgivet på Steen Hasselbalchs forlag, 1963, oversat fra norsk af Torben Brostrøm. Nyoversat af Jannie Jensen og Arild Batzer i 2019, udgivet på forlaget Batzer & Co. Bogen er filmatiseret af Per Blom i 1987. |
Billedkreditering: Tarjei Vesaas, 1967 – By Leif Ørnelund – Oslo Museum: image no. OB.Ø67/0405, via digitaltmuseum.no., CC BY-SA 4.0
Billedkreditering: Forsiden til den danske udgave fra 2019. Batzer & Co.
Billedkreditering: Torben Brostrøm 2002. Foto: Klaus Holsting/Gyldendal
P. Sørensen
At oversætte en roman fra et fremmedsprog er intet mindre end STOR kunst, vel at mærke hvis det lykkes at fastholde spændingen mellem ordene, når forfatterens idé og intentioner er bevaret, magien er kommet med over og bogen stadig – som originalværket – er en page-turner. Det er bestemt ikke altid det lykkes, sommetider er resultatet desværre ringere end ringe. Jeg læser ofte romaner på engelsk når det er forfatterens sprog. Sommetider læser jeg bogen igen bare på dansk … og kan opleve at blive meget skuffet, meget vred endda. Jeg skal spare for de mange eksempler på egne oplevelser, og blot for illustrationens skyld nævne C. A. Bodelsens bog ‘Dickens og hans bøger’ hvori han bl.a. omtaler Else Brudenell-Bruces oversættelse af CD´s ‘To byer’ – hvor “in a most explosive state of readiness” oversættes med ét ord: “parat”. En stil der føres hele vejen igennem. En voldsom “nedskrivning/forkortelse” af originalværket. Der har været perioder, hvor ambitionen har været at omskrive ældre romaner til “Nudansk” – “Høj karse” i stedet for “Eders nåde”, heftig brug af “trendy” udtryk netop oppe på oversættelsestidspunktet. “På den lange bane”, “fremadrettet”, “spidskompetence” osv. osv. sat ind i stedet for forfatterens egne udtryk og vendinger. Brug af modeord og udtryk der hører en anden tid til. Forklaringen er ofte, at unge mennesker ellers ikke forstår teksten.
Jeg kender ikke alle årsager til sjusk, urimelige forkortelser, forvanskning af originaludgavens idé og komposition, “opgradering af hensyn til (ukyndige) læsere, men har man ikke den nødvendige tid, den nødvendige sproglige indsigt, tilstiller forlaget ikke de nødvendige midler – ja, så bliver resultatet oftere en “page-killer” i stedet for en “page-turner”.
Her glædede det mig umådelig meget, at Guri Vesaas var taget med på råd. Og at man ikke blot havde valgt, som nogen oversættere så åbenbart finder for godt – at bruge deres kunstneriske “RET” (?) til at improvisere, komponere egne formuleringer, og i det hele taget skabe et selvstændigt (personligt) værk ud af forlægget.