1980 – John Irving: Verden ifølge Garp
Omslag til Gyldendals Bogklubs udgave, 1980
John Irvings fjerde roman blev en bragende succes i store dele af verden og var blandt andet nomineret til National Book Award (i hardcoverudgaven; dengang var prisen opdelt i to og blev givet til både hardbacks og paperbacks; året efter vandt den første paperbackudgave faktisk prisen). Denne tragikomiske bildungsroman om en forfatter, T.S. Garp, og hans liv fra fødsel til død var danske læseres første møde med John Irving, en forfatter, som siden skulle blive en af de mest populære forfattere i Danmark, og en forfatter, som lod dele af romanen Indtil jeg finder dig (2005) foregå i Nyhavn i København.
Verden ifølge Garp tager sin begyndelse i 1942, hvor Garps mor, den stærke og uafhængige protofeminist Jenny Fields, anholdes, fordi hun i en biograf har skåret armen op på en nærgående mand, som nægter at respektere hendes afvisning. Kort efter udnytter hun en hjerneskadet soldat på et hospital og bliver gravid. Senere får hun udgivet selvbiografien Seksuelt mistænkelig, som gør hende til et feministisk ikon og sikrer hende kolossal berømmelse.
I det hele taget indeholder bogen flere temaer, som ikke just var almindelige i populærfiktion på det tidspunkt: En vigtig biperson er Roberta Muldoon, en tidligere footballspiller, som har skiftet køn og dermed bliver en af de første transkønnede helte i litteraturen; Garp er hjemmegående husfar og tager sig som voksen af de fleste huslige pligter, mens hans kone Helen arbejder; vi hører om Ellen Jameserne, en radikal feministisk gruppe, som har skåret tungerne ud i sympati med pigen Ellen James, som fik sin tunge skåret ud af voldtægtsforbrydere for ikke at kunne sladre. Derudover er der i Verden ifølge Garp, som i de fleste af Irvings bøger, en stor optagethed af bizarre dødsfald og underlige lemlæstelser, hvoraf flere er direkte følger af temmelig banale hændelser. Ligeledes spiller kreativitet en stor rolle: Nogle af den fiktive hovedpersons fiktionstekster optræder i deres helhed i romanen, først og fremmest novellen ”Pension Grillparzer”, en ret absurd fortælling om en østrigsk hotelanmelder, samt første kapitel af Garps tredje roman, Verden ifølge Bensenhaver, hvis titel på en måde bliver en kommentar til den større roman, hvori den indgår.
John Irving
Ofte antydes det, at sammenhængen mellem liv og litteratur er ganske tæt. Allerede på bogens anden side står der: ”’Min mor,” skrev Garp, ”var en enspænder.’” Dette kunstgreb, som foregriber titelpersonens senere forfattervirksomhed gentages adskillige gange på romanens første sider, og vi oplyses således om, at skriftlighed kommer til at spille en vigtig rolle i romanen.
Den danske udgave er oversat af filologen David Gress-Wright (f. 1953). Han har ikke oversat andre titler af Irving, men har blandt (ikke så meget) andet oversat Ursula K. Le Guin i samarbejde med sin mor, forfatteren Elsa Gress (1919-1988), og Tolkiens Silmarillion.
Jyllands-Posten kaldte bogen ”et under af en roman”, mens Finn Slumstrup i Information 17. juni 1981 (hvor han i øvrigt ganske har overset, at bogen allerede foreligger på dansk; han anmelder således den amerikanske udgave og hævder, at bogen udkommer på Gyldendal i september samme år) beskylder den for at være en konstruktion, en bog udelukkende konstrueret med kommerciel succes for øje: ”Kun i enkelte passager er beretningen om T.S. Garps 33 år på denne syndige jord fyldt med ægte liv.”
Verden ifølge Garp trækker på en victoriansk fortælletradition, blander dickensk levnedsskildring med en barok humor og postmoderne metatekstualitet. Den har opnået status som moderne klassiker og blev filmatiseret i 1982 med Robin Williams i hovedrollen.
Verden ifølge Garp (The World According to Garp, 1978), udgivet af Gyldendal, oversat fra amerikansk af David Gress-Wright. |
