1973 – Philip K. Dick: Drømmer androider om elektriske får?

Af Andreas Rosenberg

Originalt omslag 1973, tegnet af Peter Sugar

Philip K. Dick er en af science fiction-genrens mest anerkendte forfattere, og selvom mange måske ikke kender hans navn, har de helt sikkert set én eller flere af de mange filmatiseringer, der bygger på hans bøger. Dick anses også for at være en mester inden for den moderne paranoide litteratur. Måske ikke så underligt, da han gennem sit liv selv var præget af en dyb paranoia grundet et stort overforbrug af amfetamin og andre bevidsthedsudvidende stimuli. Amfetaminforbruget var dog højst sandsynligt også det, der var årsagen til Dicks enorme produktivitet. I løbet af sin korte levetid (han blev kun 53) nåede Dick at skrive 44 romaner og et utal af noveller, hvoraf en del altså er blevet filmatiseret.

En af dem er Drømmer androider om elektriske får?, der blev udødeliggjort af Ridley Scott med den ikoniske film Blade Runner fra 1982. Det er en af den slags film, der overskygger sit forlæg, uden tvivl med rette, men også en skam, da romanen (og forfatteren for den sags skyld) fortjener langt større opmærksomhed.

Philip K. Dick, tidlige 1960’ere

Værkerne minder en del om hinanden, men hvor filmen forbliver rendyrket detektiv-noir, udfoldes den dystopiske fremtidsverden endnu mere i romanforlægget. Efter verdenskrigen Terminus er Jorden henlagt i en kappe af radioaktivt støv, hvorfor menneskeheden er begyndt at emigrere til Mars. En del forbliver dog på Jorden, blandt andre dem, der af den ene eller anden grund af myndighederne anses som en trussel mod menneskeheden, og så ”kyllingehjernerne”: folk, der ikke bestod IQ-testen. Der er opstået en ny, religiøs bevægelse, som helliger sig empatien. Den dyrkes gennem særlige ”empatikasser”, og man viser sin empati ved at holde dyr, som er stærkt truede i den radioaktive sump, verden er henfaldet i. Dyrene kan købes gennem et standardiseret katalog, men de er ekstremt kostbare, og derfor ser mange sig nødsaget til at holde et elektrisk dyr i stedet.

Romanens hovedperson, dusørjægeren Rick Deckard, har et elektrisk får, som er gået i stykker. Så da Deckard får til opgave at finde en gruppe oprørske androider og ”trække dem tilbage”, øjner han muligheden for at købe et ægte dyr. Androiderne er flygtet fra deres ejere på Mars i håb om at finde friheden på Jorden. For at man kan identificere androiderne, skal de gennemgå Voigt-Kampff-testen. En test, der måler empatien, som androider altså ikke besidder. Undervejs i sin jagt gennemgår Deckard en transformation. Fra at være fuldstændig følelseskold over for androiderne begynder han at sætte sig i deres sted og får reelt en slags empati for dem. Han begynder at forholde sig til den teknologi, der har animeret døde genstande og nu er begyndt også at efterligne levende ting. Når teknologien begynder at udtrykke et selvstændigt ønske, bør man så have sympati for det?

Jannick Storm, 1970’erne

Romanen blev oversat af Jannick Storm (1939-2015) i 1973. Storm var selv forfatter og digter og beskæftigede sig gennem sit litterære virke meget med science fiction. Han oversatte mange bøger inden for genren og var blandt andet redaktør på Hasselbalchs science fiction-serie.

[I 2007 var Jannick Storm gæst i DR2-programmet Den 11. time, hvor Mads Brügger interviewde ham om netop Philip K. Dick, red.]

Billedkreditering:

Originalt omslag, 1973, gengivet med tilladelse fra kunstneren, Peter Sugar.

Portræt: By Arthur Knight (photographer) – [1], 1962 or earlier, Public Domain.

Portræt, Jannick Storm. Foto: Vibe Vestergaard