1956 – Laura Ingalls Wilder: Det lille hus i den store skov
Forside, Garth Williams
De ni bøger om nybyggerfamilien Ingalls’ liv og rejser i USA i slutningen af 1800-tallet, på dansk kendt som ”Laura-bøgerne”, er en klassiker i børnelitteraturen, i USA og resten af verden, oversat til over 70 sprog. Det er fortællingen om pionertidens USA og begyndelsen på USA’s moderne historie og bliver som sådan også læst som et historisk dokument: Forfatteren Laura Ingalls Wilder (1867-1957) bygger fortællingen på sine egne oplevelser som barn og ung, men den historiske virkelighed er passet ind i en fortælling set fra pigen Lauras synsvinkel. Dette greb, hvor vi altid som læsere møder verden forfra, med samme nysgerrighed og undren som den lettere uregerlige hovedperson, er en af de ting, der gør bøgerne så langtidsholdbare og alment interessante: Fortællingen bliver solidarisk i barnets perspektiv og forfalder aldrig til voksne domme og konklusioner over begivenhedernes gang. Der er ingen kritisk distance til fortællingens forløb – alt er spændt ud mellem de primære poler: rejsen ud i det ukendte, eventyret og skabertrangen, især repræsenteret gennem Lauras elskede far, Charles, over for hjemmets tryghed, det blivende sted, familien, de (små)borgerlige værdier om god, moralsk opførsel og det at være en sød pige, som moren Caroline og søsteren Mary især står for.
Den første bog i serien, Det lille hus i den store skov (Little House in the Big Woods, 1932), beskriver i sanselige, minutiøse detaljer de allerførste år i de store skove i Wisconsin ikke langt fra Pepinsøen: Man hører om bjørnejagt, griseslagtning, lange vintre med kaneture, familiefester og sirupstapning, og om den grundlæggende tryghed i det lille hus, når far Charles spiller på sin violin om aftenen og synger og drømmer om fjerne steder og tider. Hans sange er en integreret del af bogen, og på dansk blev de oversat af digteren og litteraten Otto Gelsted. De følgende otte bøger følger familien på vej mod vest som nybyggere gennem Kansas og Minnesota til South Dakota, hvor familien til sidst slog sig ned i byen De Smet – i en enkelt af bøgerne, Drengen og gården, 1959 (Farmer Boy, 1933), er det dog Lauras senere ægtemand Almanzo Wilders barndom, der fortælles om.
60 år senere fandt Wilder sine gamle rejsedagbøger frem af gemmerne og skrev serien, formodentlig i samarbejde med sin datter, journalisten Rose Wilder Lane. Serien nåede i forfatterens levetid at blive en millionforretning med utallige genudgivelser, filmatiseringer, teateropsætninger og en meget berømt, men også forkætret, tv-serie. Bøgerne er desuden i de senere år blevet lettere kontroversielle på grund af især beskrivelserne af den indianske befolkning, men er klassikere i amerikansk børnelitteratur.
Opslag, Garth Williams
De to første bøger i serien udkom på dansk i 1956, 24 år efter den amerikanske førsteudgave, men kort efter den amerikanske klassikerudgave (for det var bøgerne allerede blevet på det tidspunkt) fra 1953 med tegneren Garth Williams’ uforglemmelige illustrationer. Den anden bog, Det lille hus på prærien (Little House on the Prairie, 1935), havde dog allerede været trykt som føljeton i Dansk Børneblad i 1942-43, oversat af Thora Constantin-Hansen, men den danske udgave er først og fremmest oversætter Ellen Kirks fortjeneste. Hun er måske mest kendt for sin oversættelse af Astrid Lindgrens forfatterskab, men i det hele taget var hun en af de mest brugte og værdsatte danske oversættere af engelsk, svensk, fransk, tysk og norsk børnelitteratur gennem det 20. århundrede. Hun oversatte desuden skønlitteratur for voksne, bl.a. John Steinbecks Vredens druer, og skrev to romaner.
Andetsteds er Ellen Kirks oversættelser af Lindgren blevet hyldet, men også i de senere år kritiseret for at gøre sprogtonen for sødladen og venlig i forhold til originalen, men hvad angår Wilder-bøgerne, skriver anmelder og børnebibliotekar Ellen Buttenschøn i 1971: ”Hun har forbilledligt ramt Laura Ingalls Wilders egen blide sprogtone og med omhu og indlevelse genskabt tidskolorit og miljøer til mindste detalje, så disse bøger er blevet danske i ordets bedste forstand.” (Laura Ingalls Wilder: Bondekonen der blev digter, Gyldendal 1971). Bøgerne er kommet i utallige oplag, men aldrig nyoversat – hvilket måske også siger noget om den danske oversættelses blivende kvalitet.
Det lille hus i den store skov (Little House in the Big Woods, 1932); udgivet på Gyldendal 1956, oversat fra amerikansk af Ellen Kirk. |
Billedkreditering: By Unknown photographer – Public Domain.
Billedkreditering: Forside og opslag, Gyldendal 1956, illustrator: Garth Williams.
